Informationsmøde om EU-støtteprogrammerne "Creative Europe" og "Europa for Borgerne"

Bliv informeret om mulige støttemidler fra EU, når rådgivere fra EU-støtteprogrammerne ”Creative Europe” og ”Europa for Borgerne” besøger Vejle torsdag den 21. september 2017.

  • h Informations­møde
  • Dato og tid

    14/09 2017 kl. 11:00 - 14:00
  • Sted

    Bygningen Ved Anlæget 14B 7100 Vejle
  • Kontaktperson

    Stine Svenninggaard
  • Telefonnummer

    3374 4535
  • Læs mere

Informationsmøde om EU-støtteprogrammerne "Creative Europe" og "Europa for Borgerne"

Bliv informeret om mulige støttemidler fra EU, når rådgivere fra EU-støtteprogrammerne ”Creative Europe” og ”Europa for Borgerne” besøger Vejle torsdag den 21. september 2017.

Hvad har Aarhus Kommune, Rollespilsfabrikken, Odin Teatret og Levende Musik i Skolen til fælles? De har alle ansøgt om og modtaget støttemidler fra EU til projektarbejde.

Arbejder man i en privat eller offentlig organisation, som beskæftiger sig med kunst, kultur, oplysning eller aktivt medborgerskab, har man muligvis også overvejet at søge EU-midler. Men måske kunne der være behov for et bedre overblik over mulighederne for støtte og konkrete værktøjer til at udforme både projekt og ansøgning? Derfor afholder EU-støtteprogrammerne "Creative Europe" og "Europa for Borgerne" torsdag den 21. september 2017 et informationsmøde i Vejle for alle, som er interesserede i at høre mere herom.

Få overblik over støtteprogrammer

Mødets oplægsholdere er EU-udviklingskonsulent Bradley Allen og EU-rådgiver Stine Svenninggaard, der vil give deltagerne indsigt i støtteprogrammernes prioriteringer, krav og formål. Derudover vil to erfarne EU-ansøgere fortælle om deres erfaringer med EU-projektarbejde og give både inspiration og gode råd. Deltagerne vil til slut føle sig bedre klædt på til at udforme deres egne ansøgninger.

Arrangementet afholdes i samarbejde med Vejle Kommunes Videnscenter for Integration, VIFIN.

Tilmelding

Det er gratis at deltage, men tilmelding er nødvendig og bindende. Ved udeblivelse uden afbud opkræves et gebyr på 150 kroner for at dække forplejningsudgifter.

Der vil være kaffe, te og vand samt frokost til deltagerne.

Tilmeldingsfristen er mandag den 18. september kl. 12.00.

Fakta om ”Creative Europe”

Creative Europe er et EU-støtteprogram, der har til formål at bevare og udvikle den kulturelle og sproglige mangfoldighed i Europa og styrke de kulturelle og kreative sektorers konkurrenceevne.

EU-programmet retter sig mod en bred vifte af kunstnere og aktører inden for de kulturelle og audiovisuelle sektorer.

Fakta om ”Europa for Borgerne”

Europa for Borgerne er et EU-støtteprogram, der støtter aktivt europæisk medborgerskab og projekter, der forbedrer vilkårene for demokratisk deltagelse på EU-niveau og projekter, der øger opmærksomheden om EU's fælles historie og værdier.

EuroCenter - Styrelsen for Forskning og Uddannelse      Bredgade 40      1260 København K      Telefon: 3544 6240      E-mail: eurocenter@ufm.dk