Ærø udvikler elfærge med støtte fra EU

Fra idé til realitet

Ærø Kommune har et mål om at blive CO2 neutral. Målet har de haft i flere årtier, men når man bor på en ø som Ærø, er en af de helt store CO2-syndere færgerne. Og hvordan gør man lige en færge CO2 neutral? Ærø Kommune er koordinator på projektet E-ferry og er godt i gang med at udvikle en eldreven færge i samarbejde med danske og europæiske partnere. Det hele startede for 3-4 år siden med en idé, der opstod i lokal-samfundet: når man nu kunne lave elbiler, hvorfor så ikke også en elfærge? Idéen blev i første omgang dømt ude, fordi batterierne ville blive for dyre og for tunge. Idéen blev taget op igen for et par år siden.

På det tidspunkt var der sket så store fremskridt med batteriteknologien, at en elfærge var blevet en realistisk mulighed. En gruppe omkring Marstal Navigationsskole gik videre med planen. Med økonomisk støtte fra Syddansk Vækstforum fik gruppen stablet et forprojekt på benene, som skulle undersøge om en elfærge var et realistisk alternativ til en konventionel færge. Gennem forprojektet blev det klart, at det var muligt at lave en elfærge. Ifølge Thomas Estrup gav det blod på tanden for "hvis det kan lade sig gøre, hvorfor så ikke gøre det"? Projektet tog derfra form og Thomas Estrup gik i gang med at søge efter muligheder for støtte. Han fandt et match mellem projektidéen og en projekt-indkaldelse i arbejdsprogrammet for Horizon 2020. Projektet fik opbakning fra kommunens Udvalg for bæredygtig energi og kommunalbestyrelsen. Thomas Estrup understreger, at man skal kigge efter de gode idéer i lokalsamfundet.

Ærø Kommune har taget teten

I dag er det Ærø Kommune, der er leder af projektet. Forprojektet blev ledet af Marstal Navigationsskole, men da der skulle søges midler fra EU overtog kommunen. Det var Thomas Estrup, der stod for ansøgningen til Horizon 2020, og det er nu ham, der står for at styre projektet i mål. Kommunen blev dermed koordinator på projektet. Denne rolle giver ifølge Thomas Estrup god mening; det er nemlig kommunen, der ejer Ærøfærgerne og det er kommunen, der i sidste ende kommer til at eje den nye elfærge.

Men der skal heller ikke herske tvivl om, at det har krævet meget af Ærø Kommune at lede et Horizon 2020 projekt – det har krævet rigtig meget tid. Thomas Estrup har brugt i omegnen af trekvart årsværk på at arbejde med forberedelsen af projektet. Tiden er gået med alt fra at finde de rette partnere til at skrive selve ansøgningen. Ifølge Thomas Estrup er det vigtigt, at man er indstillet på, at det er ressourcekrævende at lede et Horizon 2020 projekt:

"Det kræver, at man har gjort sig det klart, om man vil det her, og i det her tilfælde var det en kommunalbestyrelsesbeslutning, at vi ville det her. Vi ville gå efter forandringer og afsætte ressourcerne til det".

Der er hjælp at hente

Ærø Kommune har fået hjælp fra flere sider i forbindelse med projektet. Forberedelsen af projektet er blandt andet blevet støttet af Syddansk Vækstforum og af Styrelsen for Forskning og Uddannelse gennem programmet EUopSTART. Det Syddanske EU-Kontor har hjulpet Ærø med at finde vej til det rette EU-program, og Thomas Estrup har løbende sparret med det kontoret om både ansøgningen til EUopSTART samt om selve E-ferry-ansøgningen. Også i EU’s institutioner har der været hjælp at hente for Thomas Estrup, som i en pause under et Horizon 2020 infomøde i Bruxelles tog initiativ til at tage en snak med en af de embedsmænd i kommissionen, der stod bag den projektindkaldelse, som Ærø Kommune endte med at indsende en ansøgning på baggrund af.

Thomas Estrup beskriver selv projektet som et, der har vundet genklang. I takt med at projektet har udviklet sig, er der også dukket nye muligheder for støtte op – både økonomisk og gennem faglig sparring. Der er mange ting at tage stilling til, når man søger EU midler, det har der også været for Thomas Estrup, og det har også til tider været udfordrende. Men selvom der har været udfordringer, og det har krævet mange ressourcer, er der altid dukket en løsning op, og der har været hjælp at hente.

Ærøs bedste erfaringer

Når projektet er ovre, står Ærø Kommune med en ny elfærge. Ifølge Thomas Estrup er det klart ét af de største incitamenter for at indgå i det her projekt. Ærø Kommune får endda en elfærge. Kommunens egen udgift til projektet vil være cirka det samme som - eller måske endda mindre end - en ny almindelig færge koster. Oven i det rykker Ærø væsentligt tættere på at nå sit mål om at blive CO2 neutral, og Ærø kommer på det europæiske landkort. Thomas Estrup beskriver projektet som første skridt mod en væsentlig grønnere ø. Uden offentlig støtte, ville man være nervøs for at gå ind i et projekt som det her, når det nu er EU som investerer i projektet og bærer den største del af risikoen, er det lidt lettere at tage et så ambitiøst skridt.

Ærøs største udfordringer

Ifølge Thomas Estrup er det ikke selve det at søge EU-midler, der har været den største udfordring. Som han selv udtrykker det:

"det er som det er. Der er nogle regler og der er 700 sider, man skal læse, forstå og forholde sig til".

Spændingen omkring, hvordan teknikken kommer til at fungere i den endelige færge, er væsentlig større. Der er lige nu lang vej fra beregningerne på Excel arket til færgens første sejltur, men med et teknisk innovativt projekt er den spænding en del af processen. Thomas Estrup er desuden over-bevist om, at færgen kommer til at sejle mellem Ærø og fastlandet om to år, når den efter planen skal stå færdig. Elfærgeprojektet skulle også gerne bane vejen for flere elfærger.

Hvad kommer E-ferry til at betyde for borgerne i Ærø kommune?

Ærøs kommende elfærge kommer til at bidrage til et bedre klima og et renere miljø, men det man vil mærke lokalt er, at der kommer flere daglige færgeafgange. Samtidig kommer færgen følge Thomas Estrup til at sejle lidt hurtigere end den eksisterende færge. Det vil formentligt betyde flere turister og bedre mulighed for at bo på Ærø og pendle til arbejde på fastlandet. Derudover er færgen næsten lydløs, så der er mindre gener for det omkringliggende samfund.