EU får uddannelsessystemet og de unge ind i kampen mod madspild

På grund af deltagelse i et af Enterprise Europe Networks virtuelle matchmaking events er Københavns Universitet blevet en del af et stort europæisk projektkonsortium, der skal undersøge, hvordan vi kan ændre adfærd og vaner til at fremme innovative løsninger, der kan reducere madspild. Og Københavns Universitet har fået opgaven at forske i, hvordan smart teknologi, skolerne og engagementet blandt de unge kan udnyttes bedre.

Enterprise Europe Network har igennem årene stået for en lang række matchmaking events, både virtuelle som fysiske, for at skabe nye tværnationale samarbejder for virksomheder og videninstitutioner. Nogle af disse events er målrettet partnerskaber til projekter under EUs rammeprogram for forskning og innovation, Horizon Europe.

I oktober 2021 deltog Bent Egberg Mikkelsen, PhD og professor hos Københavns Universitet, i et virtuel matchmaking event, hvor der var fokus på at skabe partnerskaber inden for Horizon Europes delprogram for fødevarer, bioøkonomi, naturressourcer, landbrug og miljø. Gennem sin deltagelse i eventet fik Bent Egberg Mikkelsen, der forsker i byens grønne fødevareomstilling, kontakt til flere lovende, potentielle projektpartnere. Bent Egeberg Mikkelsen fortæller:

Enterprise Europe Networks matchmaking events er en super platform til at få introducerende dialoger med nye potentielle projektpartnere. Og Anders Skeem fra Enterprise Europe Network, som jeg løbende er i kontakt med, var i denne forbindelse hjælpsom med at spotte partnere, der deltog i eventen, til specifikke projektpartnerskabsformål. For forskerne er det helt afgørende med den form for eksperthjælp udefra.

En del af EU-projektet CHORIZO

Én af de kontakter, som Bent Egberg Mikkelsen fik til matchmaking eventet i 2021, blev hurtigt konverteret til en invitation ind i et projektkonsortium, som skulle vise sig at være så stærkt, at dets ansøgning gik igennem til finansiering. Han beskriver projektet og dets formål således:

Vores vaner og adfærd omkring madspild bestemmes i høj grad af sociale normer. Det er der god videnskabelig evidens for. Men hvordan kan vi bruge den viden til at designe mere effektive interventioner mod madspild i de mange forskellige sammenhænge, hvor vi har med mad at gøre? Det har EU-projektet CHORIZO sat sig for at se nærmere på. Lige nu er 15 partnere fra ni europæiske lande i fuld sving med casestudier og dataindsamling. Alt sammen skal kunne anvendes af forskere, aktivister og politikmagere i udviklingen af mere effektive interventioner mod madspild. Og det er Københavns Universitets opgave at stå for den del, der undersøger potentialet i teknologi, uddannelsessystemet og de unge.

”Chorizo” er først og fremmest kendt som navnet på en type pølse, der oprindeligt stammer fra Spanien og Portugal, men i denne kontekst er det et projektnavn, der står for “Changing practices and Habits through Open, Responsible, and social Innovation towards ZerO fοod waste”.

Projektet startede i oktober 2022 og løber i tre år. Det blev godkendt til finansiering efter en konkurrencedygtig ansøgning under et delemne, der har at gøre med det at tage evidensbaserede beslutninger for at ændre sociale normer med ”nul madspild” som ambition. Bent Egeberg Mikkelsen fortæller:

Københavns Universitet har i CHORIZO særligt ansvaret for udvikling af best practices, digital støttet dataopsamling og design af forskningsforløb med fokus på madspild i skolerne. Det arbejde skal bygge videre på de gode erfaringer, vi har fra to bæredygtighedsprojekter, SESAM og SELEA, hvor der udvikles skolebaserede, digitalt støttede læringsforløb målrettet madspildsdannelse.