Ny generation af soltårne med dansk teknologi-kerne

På vej mod ny generation af miljøvenlige soltårne

Projektet Nextower har samlet fået små 5 millioner euro fra Horizon 2020 (H2020), og forsknings- og udviklingsaktiviteterne bliver koordineret af det italienske agentur for nye teknologier, energi og bæredygtig økonomi, ENEA. Konsortiet består af 16 partnere fra ni lande, heriblandt Sverige, Spanien og Belgien. Formålet med projektet er at undersøge siliciumkarbidbaserede (SiC) materialers egenskaber samt at øge effektiviteten af disse solenergisystemer (kaldet CSP) og højtemperatur termisk lagring. Desuden skal projektet evaluere det potentielle marked og bevise teknologiens industrielle levedygtighed.

For LiqTech og partnerne i projektet er især soltårne interessante, fordi sådanne CSP-systemer er meget miljøvenlige. Desuden rummer de fantastiske muligheder for effektiv elektrisk og termisk elproduktion. Fuld udnyttelse af soltårne har indtil videre været begrænset af de komponenter, som man bruger i soltårnet. En optimeret keramisk modtager, som LiqTech er med til at producere i projektet, vil bane vejen for en bedre og mere effektiv udnyttelse af systemet.

Danske perspektiver for komponenter til soltårne

Soltårne anvendes i sagens natur primært i områder med meget sol, og teknologien findes indtil videre hovedsageligt i det sydlige Spanien og Californien. Haris Kadrispahic forventer ikke, at soltårne bliver særlig udbredt i Danmark i nær fremtid – men systemerne er alligevel ret interessante i et dansk perspektiv.  For med netop den ekspertise, som LiqTech erhverver sig i projektet Nextower, er der en reel mulighed for, at virksomheden ad åre kan blive den foretrukne leverandør af komponenter til soltårne rundt omkring i verden.

Forcen ved international finansiering

LiqTech har en del erfaring med diverse EU-programmer og derigennem skabt kontakt til en række danske og europæiske universiteter. Haris Kadrispahic forklarer, at den viden, erfaring og de netværk, både virksomheden som helhed og medarbejderne har skabt fra tidligere europæiske forskningsprojekter, har været af stor betydning for at søge EU-finansiering endnu engang.  

Projektet Nextower er umådeligt stort og omkostningsfuldt – og for LiqTech har det været udslagsgivende for at søge europæiske midler frem for danske.

”Det er et af de mest omfattende projekter, jeg har været med til med 16 partnere fra ni lande. Projektets størrelse, antal projektdeltagere samt en større finansiering tog vi faktisk højde for, lang tid før vi besluttede os for at ansøge EU. Danske programmer yder nemlig ikke tilskud til projekter i samme skala.” siger Haris Kadrispahic.

Spiren til samarbejdet

Det hele begyndte, da en af de italienske partnere kontaktede LiqTech med henblik på et eventuelt samarbejde. Den italienske virksomhed var interesseret i at arbejde med videreudvikling af LiqTech’s forskningsresultater. Efter et par web-møder og et enkelt møde ansigt til ansigt med partnerne, blev opgaven defineret og skrivearbejdet påbegyndt. Haris Kadrispahic fortæller, at det meste af rugbrødsarbejdet med at skrive ansøgningen stod de deltagende universiteter for. Det betød, at Haris Kadrispahic kunne fokusere 100 % på de delområder og projektleverancer, hvor LiqTech havde størst ekspertise.

Styrket markedsposition

Haris Kadrispahic forventer, at virksomheden på kort sigt får ny viden om det materiale, de udvikler. Materialet vil blive stresstestet ved ekstrem høje temperaturforskelle, noget som virksomheden pt. ikke har tilstrækkelig data på. De nye data kan bidrage med at pege på nye anvendelsesmåder for materialet, og åbne nye muligheder for virksomheden.

På lang sigt er det ambitionen at blive så stærkt et navn i branchen, at LiqTech bliver den fortrukne leverandør af komponenter til industrien.

Gode råd fra LiqTech til andre virksomheder

Før man som virksomhed går med i et stort europæisk forskningsprojekt, er det vigtigt ikke at undervurdere, hvor mange ressourcer der rent faktisk skal bruges – ellers kan det gå galt.

”Industrien har – noget uretfærdigt – fået det ry, at vi ikke er gode til at være med i projekter, når de endelig er gået i gang”, siger Haris Kadrispahic

Han understreger, at succes i projektet kræver, at det prioriteres på samme niveau som kunder eller forretningspartnere. Og det er måske derfor, industripartnere har et lidt dårligt ry i forskningsprojekter. Men er man fuldstændig afklaret med, hvad det er, man vil opnå i projektet – og dedikerer de rette ressourcer i hele projektets levetid, så har man det bedste udgangspunkt, man kan forestille sig for at komme i mål.

”Man skal huske på, at man arbejder sammen med nogle af de skarpeste hjerner, ” afslutter Haris Kadrispahic.