EU-DK Share
Help with EU-DK Share
- Who is this page for?
- Hvad er Podio, og hvad er EU-DK Share?
- Introduktion til EU-DK Share
- Hvordan logger man på Podio?
- Hvad kræver det for at bruge Podio?
- Hvordan udfylder man sin Podioprofil?
- Hvordan udfylder man sin EU-DK Shareprofil?
- Hvorfor har jeg både en Podioprofil og en EU-DK Shareprofil?
- Hvordan skifter man sprog?
- Opsætning af notifikationer
- Hvem kan se tingene på EU-DK Share / Podio?
- Hvordan får jeg Podio på min smartphone?
- Hvordan finder jeg EU-DK Share på Podio?
- Hvordan logger man ud?
- Hvor finder jeg yderligere hjælp?
Hvem er denne side til?
Denne side henvender sig kun til rådgiverne i netværket EU-DK Support.
Hvad er Podio, og hvad er EU-DK Share?
'Podio' er den cloudbaserede platform, som intranettet for EU-DK Support er bygget op på. Man skal derfor logge på Podio for at komme ind på intranettet. Læs mere om Podio her: https://company.podio.com/about
'EU-DK Share' er navnet på intranettet for EU-DK Support netværket. Du kommer ind på EU-DK Share via Podio. Se hvordan under punktet 'Hvordan logger man på Podio?'
Introduktion til EU-DK Share
Denne video vil hjælpe dig igang på Podio:
Hvordan logger på man Podio?
Første gang du logger ind på Podio, skal du gøre det via den invitation, du har fået på din arbejdsmail.
Derefter kan du logge ind ved at klikke på knappen øverst på denne side.
Hvad kræver det for at bruge Podio?
Podio virker i nyeste version af Chrome, Firefox, Safari og den nyeste version af Internet Explorer. Det er anbefalet at bruge Chrome.
Læs mere om browserunderstøttelse her:
https://help.podio.com/hc/en-us/articles/201018888-Web-browsers (Engelsk)
Derudover findes der smartphoneapps til både Android og iPhone.
Hvordan udfylder man sin Podioprofil?
Første gang du logger ind på Podio, er det vigtigt, at du udfylder din Podioprofil. Dette gør du ved at klikke på profilikonet i den blå bar øverst til højre på siden:
Derefter klikker du på ‘Færdiggør min profil’ og udfylder de forskellige felter samt uploader et billede af dig selv.
Følgende felter er især vigtige:
- Navn: Udfyld med dit fulde navn samt din organisation (Eks. Fornavn Efternavn - Organisation)
- Billede: Et nyere billede af dig selv
- E-mail: Din arbejdsmail
- Land: Hvilket land du befinder dig i
Du kan til enhver tid ændre eller fjerne alle disse oplysninger.
Hvordan udfylder man sin EU-DK Shareprofil?
Du udfylder din EU-DK Shareprofil i podioapp'en ‘Profiler’ i EU-DK Share.
Du kan navigere til den på Podio eller klikke på dette link:
Klik på den grønne knap til højre for at tilføje en ny profil. Udfyld derefter felterne og tryk på den grønne ‘Gem’ knap, når du er færdig.
Du kan til enhver tid ændre eller fjerne alle disse oplysninger.
Hvorfor har jeg både en Podioprofil og en EU-DK Shareprofil?
Din Podioprofil er en standardfunktion, du skal udfylde for at kunne oprette dig på Podio.
Din EU-DK Shareprofil er en særlig funktion, som du skal bruge til at fortælle resten af EU-DK Support netværket, hvem du er, og hvad du arbejder med.
Hvordan skifter man sprog?
Du kan skifte sproget på EU-DK Share ved at navigere til dine ‘Kontoindstillinger’. Klik på profilikonet i den blå bar øverst til højre og klik derefter på ‘Kontoindstillinger’ i menuen.
‘Sprog’ er den anden i rækken af indstillinger. Du kan skifte sproget uafhængigt af resten af netværket - det vil kun ændre sig i din personlige visning af Podio.
Opsætning af notifikationer
På Podio modtager man notifikationer på de ting, man har valgt at følge. Man kan selv indstille, hvilke ting man gerne vil følge. Dette gøres ved at klikke på ikonet i nedenstående skærmbillede:
Denne funktion findes på alle indlæg i alle apps i EU-DK Share.
Du kan også ‘følge’ en hel app eller aktivitetsstrømmen ved at klikke på det samme ikon, når du har klikket på en app, eller hvis du scroller ned til bunden af aktivitetsstrømmen.
Det er også muligt at modtage notifikationer på e-mail. Du kan justere dine indstillinger herfor via dette link:
Hvem kan se tingene på EU-DK Share / Podio?
Al information og aktivitet, der foregår i EU-DK Share workspacet, vil kunne ses af alle, der er medlem af EU-DK Share. Et indlæg bliver delt, så snart man gemmer det.
Din Podioprofil er ligeledes delt med alle, du er forbundet med på Podio.
Direkte chatbeskeder, dine notifikationer og din opgaveliste (med undtagelse af de opgaver, der er delt) er kun synlige for den enkelte profil.
Hvordan får jeg Podio på min smartphone?
Der findes en mobilapp til både Android, iPhone og iPad:
Hvordan finder jeg EU-DK Share på Podio?
Når du er logget ind på Podio, kan du trykke på tasten G, så vil listen af workspaces folde sig ud til venstre på skærmen. I listen af workspaces skal du vælge EU-DK Share
Hvordan logger man ud?
Du kan logge ud fra Podio ved at klikke på profilikonet i den blå bar øverst til højre på siden:
Den vil åbne en menu, hvorfra den nederste mulighed er ‘Log ud’. Klik på denne for at logge ud.
Hvor finder jeg yderligere hjælp?
Podio har et hjælpecenter, som kan findes her: https://help.podio.com/hc/en-us
Har man brug for hjælp fra Podio, kan man skrive til support@podio.com - bemærk at hjælpen foregår på engelsk